Steen Boasen
3 min readJeg var til Steen’s 60 års kaffemik den 30. november 2017 ved den grønlandske Patienthjem. Det var hyggeligt med masser af grønlandsk proviant som det hedder: mattak-salat (hval hud) med tarteletter, laks med æg og kaviar, rensdyrsteg med flødekartofler og super sovs – alt sammen fra Sisimiut.
Det var Steen’s gamle kollegaer fra brandstationen der havde sendt det med hans hustru Hansignaaraq. De havde endog betalt for ti kilo fly bagage overvægt – sødt af dem hva’?
Desuden var der grønlandske boller og lagkager. Alt sammen smagte rigtig godt 😀
Lige før desserten måtte Steen desværre smutte op på sit værelse og hvile sig – eftervirkninger af den kemo behandling han var igennem. Det var trist og synd for ham.
Her fremviser jeg et billede af Steen og hans mor Sofie, som giver ham endnu et fødselsdagskys. Et rigtig godt billede synes jeg selv og synes, at Steen er heldig ❤️
Det andet billede er af Steen og hans hustru Hansignaaraq. Sikke en kæmpe støtte og kærlighed han får fra Hansignaaraq❤️
Det 3. billede symboliserer hvordan Steen følte sig efter hans operation 😎
Desuden var jeg så heldig at være med til, at juletræet blev tændt med salmer 😀
For et år siden den 3. december 2016 skrev jeg ved disse billede:
Jeg blev lidt trist og vred over den behandling Steen havde fået. Han var blevet dårlig tilpas i Nuuk. Efter et par poser drop havde han fået det bedre på Sana. Men efter et par dage blev han dårlig igen. Han blev skannet og fik derefter beskeden, at han skulle sendes til Rigshospitalet dagen efter. Han fik ingen forklaring på hvorfor. Kom afsted og blev ledsaget af en læge og sin hustru. Stadigvæk ingen forklaring. På Riget måtte han vente fra ankomst torsdag til mandag på en undersøgelse/skanning og stadigvæk ingen forklaring. Efter en skanning fik Steen en halvhjertet uforståeligt fagligt forklaring af en læge der havde travlt og måtte videre. Så en mere forståelig forklaring fik Steen af en sygeplejeske – han havde en 5cm stor ondartet tumor i højre side af hjernen og skulle så opereres dagen efter. Så først efter 6 dage fik Steen en diagnose – sikke en lang fortvivlet lang ventetid hva`? Nu må Steen se frem til en Jul i Danmark med efterbehandling og har det meget bedre – han føler sig frisk og det er jeg glad for!
Utroligt, at der skal gå så mange dage med uvished – det skal gøres bedre!!
Men ros skal lægerne på Rigshospitalet have – de er dygtige
Steen, det var godt at møde dig og høre dig fortælle mig om din triste historie. Er glad for, at operationen gik godt og du ikke har nogen umiddelbare mén derefter. Du er stærk og sej min ven – takuss
–
Sikken redelighed! Så ham til Jens Arkaluks velsignelse i Hillerød Kirke sidste uge. Trods operationen, så han da flot og livslystig ud