Blodmåne

Spread the love
  • 16
    Shares

Blodmåne

 

Den 27. juli 2018 var der total måneformørkelse over Danmark. Der var desværre et skydække, som skjulte månen. Her for enden af vejen hvor vi bor, er der frit udsyn ud over Øresund. Der var  kommet en del mennesker, men de fleste smuttede igen skuffet – der var intet at se på grund af skydækket. Men de få der blev, blandt andet et arkitekt-ægtepar med deres to drenge, en pensioneret stewardesse, en luftkaptajn, en fuglefotograf plus nogle få andre – ja de fik en god oplevelse. Vi så den totale måneformørkelse, Mars, Saturn og et stjerneskud 🙂

 

Blodmånen har fået sit navn, fordi månen bliver rød. Det gør den, når månen befinder sig helt i skyggen af jorden, hvor der intet solskin er. Solen, månen og jorden står i en lige linje. Månen får det røde skær, fordi månen egentlig er helt mørklagt, men solens stråler afbøjes af atmosfæren. Her er det kun det langstrålede røde og orange lys, der kan passere atmosfæren og ramme månen. Ved en total måneformørkelse vil der være en periode, før blodmånen viser sin røde farve, hvor månen bliver mørkere og mørkere. Herefter kommer blodmånen frem, hvorefter månen igen bliver mørk.

 

På det første billede har vi Blodmånen og en sjov lysstreg fra et fly. Det skyldes den længere lukketid på kameraet.

 

Det andet billede er starten på den aftagende måneformørkelse.

 

 

 

One Reply to “Blodmåne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.